Referat af skolebestyrelsesmøde den 7. januar 2026
Skolen ved Nordens Plads.
Tilstede: Svend, Rebekka, Charlotte, Helle (formand), Helle & Andreas (medarbejderrepræsentanter) og Maj-Britt & Maike (ledere)
Afbud: Fareena, Alina og Ellen. Elevrådet.
Referent: Maike.
Punkt 1) Oplæg om skolens undervisningsmaterialer ved Dorte
Drøftelse omkring skolens mange og meget forskelligartede undervisningsmaterialer, som i høj grad tilpasses det enkelte barn, klasse etc. Andreas bidrog med faglige vinkler i sin egenskab af matematikvejleder.
Der havde dagen forinden været møde i arbejdsgruppen om princippet for undervisningens organisering, og gruppemedlemmerne udtrykte stor værdi af at have drøftet og set skolens arbejde med undervisningsmaterialer.
Særligt stort indtryk på bestyrelsen gjorde Dortes omfangsrige og forbilledlige pædagogiske selvudviklede materialesamling. Bestyrelsen opfordrede Dorte til at efterspørge spil fra forældre til Legeteket.
Punkt 2) Skolebestyrelsesvalg
Der er sendt en tidsplan ud fra kommunen, den følger vi på skolen. Helle og Maike udgør valgbestyrelsen og sikrer relevant information til forældre, formalia etc. Alle bestyrelsesmedlemmer står til rådighed for forældrenes spørgsmål til bestyrelsesarbejdet.
Ellen, Rebekka, Charlotte og Alina vil gerne genvælges
Helle og Svend genopstiller ikke
Fareena er uafklaret.
Der er et ønske om at få bred repræsentation, så det kunne være godt med forældre fra spor 1/x-spor og spor 4/Huset.
I forlængelse af valgmødet den 7/4 (i følge programmet) vil vi invitere det politiske udvalg til et lytte- og dialogmøde til alle forældrene.
Punkt 3) Informationer
Fra Personalet:
- Huset glæder sig til at få en ny afdelingsleder
- Udfasningen af dagbehandling fra Nordens Plads er afsluttet og alle børn er nu udsluset andre steder. Flere af dem har kunnet følges til samme tilbud.
- Svanemosegårdsvej med dagbehandlingens udskoling er der stadig.
- Det synes at gå lidt nemmere med rekruttering til både lærer og pædagogstillinger end det har gjort; der kommer flere kvalificerede ansøgninger.
Fra forældre:
Intet at referere.
Fra ledelsen:
- Ellen og Maike har møde omkring trafik, hvor der også kommer repræsentant(er) fra Forvaltningen
- Vi går ud med et planlagt underskud, da vi har været nødt til at udvide den pædagogiske indsats bl.a. ved at åbne en ekstra 0. x
- Hjemmesiden er stadig under opbygning. Vi afventer de nye målgruppebeskrivelser, og det har vist sig mere besværligt og dyrere at få lavet små film. SB opfordrer til, at vi forsøger at få en praktikant til denne opgave
- Visitationen for kommende skolestartere har vi fået rykket, så vi hurtigere kan komme i gang med klassedannelserne. Derudover har vi fået vores ‘egen’ visitation til spor 1 og 4 (kendte børn), hvor vi har flere folk med fra NP, så vi hurtigere kan få startet overgangsarbejdet
- Vi har et team, hvor vi pt. Har udskiftning bl.a. personale