Referat af skolebestyrelsesmøde den 1. december 2025
Tilstede: Ellen, Rebecca, Helle (formand), Fareena, Svend, Alina, Helle (medarbejderrepræsentant), Mia & Maj-Britt (ledere) og Maike (skoleleder/referent).
Afbud: Charlotte, Andreas (medarbejderrepræsentant), Søren, Bente og Bolette (hele ledelsen har været inviteret grundet julefrokost)
1. Velkomst (5 min)
Ingen tilpasning af dagsorden og Helle er mødeleder.
2. Siden sidst
A: Status fra de to arbejdsgrupper:
- Princip for undervisningens organisering v/ Søren.
Der er møde 8. december.
- Evaluering/tilsyn med skole-hjem-samarbejdet v/ Mai-Britt.
Der har været møde. Der er aftalt spørgeskema som model for evalueringen af det eksisterende princip. Der vil blive kigget på den eksisterende faktaboks, der ikke nødvendigvis er fakta. Derudover er der et behov for, at det fremgår hvilke møder, der er på skolen. Gruppen forventer at være klar med et udkast til mødet i marts.
B: Status på ansøgning til Frederiksberg Fonden om Forældremestringsprojektet, og partnerskab med Ligeværd v/ Alina
Der er søgt lidt over 900.000 hos Frederiksbergfonden. Det er Ligeværd, der står for projektledelsen. Ligeværd virker til at være den helt rigtige samarbejdspartnere.
Ansøgningen er sendt som bilag til bestyrelsen. Der er anerkendelse fra bestyrelsen af, at det er en god ansøgning.
C: Kommunalvalget
Radikale har fået Undervisningsudvalgs-formandsposten – hvad kan vi forvente?
Det er endnu ikke meldt endelig ud, hvem der bliver ny undervisningsformand. Det vælges i aften.
Initiativer fra Skolebestyrelsen
Bestyrelsen kunne godt tænke sig at invitere den nye udvalgsformand/det nye udvalg ud på skolen til et forældrearrangement, så de kan høre om udvalgets visioner.
Skolen planlægger en gave til borgmesteren
3. Ferietilbud
Åben drøftelse med fokus på, hvordan vi kan skabe tryghed, overblik og bedre kommunikation omkring pasningstilbud i ferier, herunder en fornuftig brug af ressourcer.
Referatet indeholder blandet input til, hvad forældrerepræsentanterne ønsker af pasningstilbuddet, som ledelsen og personalet kan arbejde videre med.
Kunne det være teambaseret? Evt. Temauge med de mest autistiske briller?
Kunne man skabe mere struktur – og gerne visuel struktur?
Kunne der tænkes i at skabe minder?
Kunne man lade sig inspirere af den måde, som dagbehandlingen har haft gjort?
Kunne der være en information til forældrene om hvilke uger, der kunne have temaer og hvilke uger, hvor der er mange, der afvikler ferie?
Hvordan kan man sikre, at der er kendte ansigter for børnene?
Kan vi lave lidt bedre og tydelig forventningsafstemning, hvad der er muligt i feriepasningen?
Kan man finde en løsning på, hvordan man kan finde ud af, om man har meldt sit barn til ferie?
Kunne man tænke i et udviklingsprojekt, hvor nogle ældre elever er med til at hjælpe med de yngre elever?
Kunne man tænke i, at i disse uger er der dette personale, denne uge er der ukendte personaler men med tema mm.?
I sommerferien kan det godt virke meget kaotisk, fordi det også er der, hvor der flyttes lokaler.
Det handler ikke om flere udflugter eller aktiviteter, men et ønske om mere struktur og kommunikation om det i så god tid som muligt, så forældre ved, hvad de melder deres børn til, og kan vurdere, om det er et godt match, samt forberede deres barn bedst muligt.
Gerne tilgængelig som information på hjemmesiden og Aula.
Et feriepasningstilbud, der afviger meget fra det forventede, kan betyde, at forældre i sidste øjeblik må ændre ferieplaner, fordi deres barn ikke kan rumme skolens tilbud. Mere forudsigelighed og struktur skulle gerne hjælpe både børn, forældre og personale til en mere smidig ferieperiode.
I Huset er der et ønske om, at feriepasningen så vidt muligt minder om hverdagen.
Perspektiver fra ledelse og medarbejdere:
I forhold til ukendt personale, så påvirker forældreønskerne, hvem der kan komme på ferie.
Lærerne er ikke på børn i sommerferien. Pædagoger afvikler ferie. Medhjælperne har ikke forberedelse, så pædagogerne laver planer/skeletter til feriepasningen.
Pædagogandelen har været væsentligt større, end den er nu. Vi har flere elever, og flere af dem kommer i hele ferien. Det betyder, at der generelt er færre pædagogtimer pr. Barn i ferierne. Det betyder, at vi ikke har en uddannet pr. Gruppe, da vi har flere grupper, hvor der kun er én pædagog tilknyttet.
Vi har planlagt med nogle personaler, der fast bruges fra en anden afdeling til eks. Huset, så de kender rutinerne og lærer børnene at kende.
Lisbeth/sekretær har ændret procedure i forhold til at skrive ud til forældre, hvordan kan de se, om de har tilmeldt. Det har gjort, at der ikke har været frustrerede forældre denne gang. Vi har fået en mere retvisende indsigt i, hvem der kommer. Der var mere ro denne sommerferie end sidste sommerferie. Der er også lidt mere struktur.
4. Om- og tilbygninger
Ombygningen af de tidligere faglokaler i Huset har givet anledning til at se på processerne for om- og tilbygninger, så lokalerne sikres at være egnede til det formål, de er beregnet til.
SB får en kort orientering af ledelsen og drøfter, hvilke tiltag der fremadrettet kan gøres for at sikre optimal og effektiv brug af ressourcer, med de bedste fysiske rammer for børn og personale som resultat.
Skoleafdelingen rykkede hurtigt i sommerferien, så sløjdlokalet i Huset blev konverteret til to nye midlertidige lokaler, frem til pavillonen står klar. Det var lagt nyt linoleum, der desværre var for mørkt. Det er nu blevet lavet om. Da vi nu kan se, at det giver mening at beholde disse lokaler til Huset, så har vi får vi nu også ovenlys.
Vi mangler fortsat faglokaler. Maj-Britt har i efterårsferien haft rundvisning til kommunens nye tovholder på lokaler.
Lindevangen ser fortsat ud til at skulle genhuses over Nordlys. Vi ønsker at få lokalerne over Nordlys afsat fast til SVNP, da det er meget forstyrrende for vores elever, når der er andre skoler i lokalerne, og vi dermed heller ikke kan bruge lokalerne til idræt og andre faglige aktiviteter.
5. Nyt fra ledelse og medarbejdere m.fl.
Maike sender informationen ud i Aula-tråden, så det ikke kun er et link til teams. Der er stadog forældrerepræsentanter, der ikke kan bruge Teams-adgangen.
Der har været tre pædagoger afsted på en konference om fritidspædagogik. Der er et ønske i SB om at få et overblik fra de forskellige afdelingers tilbud af fritidspædagogisk art. Dette overblik er kun til SB, da der løbende vil være ændringer og derfor ikke gør sig til hjemmesiden. I indskolingen arbejdes der med tematikker.
Vi oplever, at der er flere forældre, der fortæller om, at de oplever færre mobiler m.m.
Afdelingsledere skifter navn til faglige ledere på alle skolerne på Frederiksberg. Maj-Britt vil komme til at hedde faglig leder med souscheffunktion.
6. Eventuelt
Ellen er valgt ind til handicaprådet, der mødes hver 1. mandag i måneden. Handicaprådet har høringsret, så det er godt at få en repræsentant der.