Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo for Skolen ved Nordens Plads
Mobil menu

Referat 07-03-2022

Referat af bestyrelsesmøde d. 07-03-22

 

Møderække:

Bestyrelsesmøde med sommerfrokost d. 10/6 på Svanemosegårdsvej. Mødet erstatter d. 21/6. Den nye bestyrelse inviteres.

Vi holder fast i mødet d. 9/5 med elevrådet.

Undervisningsudvalget melder en dato ud for deltagelse i et bestyrelsesmøde. Dette kan ændre ovenstående. Vi afventer udmelding.

 

Budget:

Se bilag

Regnskab 2021 er afsluttet og går i 0.

Budget 2022 – budgettet er uden den udmeldte dispositionsbegrænsning, hvilket er en fastfrysning på 1,5 % af budgettet, svarende til ca 1,3 millioner.

Der har i de første måneder af 2022 været prioriteret ekstra vikarressourcer på grund af en periode med massivt personalefravær. Dette vil skulle hentes i løbet af regnskabsåret 2022.

Punktet budget prioriteres på mødet d. 9/5. René efterspørger en udspecificering af personaleudgiftsposten – så der er gennemsigtighed omkring hvordan man anvender lønmidler på for eksempel fagpersonale. Henrik vil imødekomme ønsket på næste bestyrelsesmøde. Eric efterlyser tydeliggørelse af det reelle økonomiske råderum når de løbende udgifter er betalt.

 

Mellemformer:

Helle har ikke nyt.

Henrik: Forvaltningen er pt i gang med at finde de skoler der skal starte projektet op.  

 

Nordlys:

Stor tilvækst af elever med svær skolevægring.

Ledelsesmæssigt – Henrik har været på orlov, hvor Camilla Løye var på Nordlys samtidig med at hun varetog sin opgave her på skolen. Pt er Per syg, hvorfor Henrik er fungerende leder for hele skolen, så derfor markant nedgang af daglig ledelse og nærvær frem til sommer.

Svanemosegårdsvej:

Bjarke er fortsat afdelingsleder på Svanemosegårdsvej. I år fokus på daglig drift og fra næste skoleår i højere grad fokus på udvikling. Huset opleves fortsat som opdelt i to kulturer og medarbejderne efterlyser i MED større sammenhængskraft i form af en rød tråd og fælles pædagogik, principper og visioner for huset.

Fælles skitur i uge 11.

 

Formandsrådet:

Formandsrådsmøde på onsdag hvor Eric og Helle deltager fra SvNP. Det forventes, at økonomi vil komme til at fylde på mødet. Peter Mikael opfordrer til fortsat at fremlægge ønske om at være med til at kvalificere mellemformer.

 

Valg til bestyrelsen:

Valgbestyrelsen har holdt møde

  • Åbent bestyrelsesmøde her kl. 19. Pt to kandidater. Aktuelle bestyrelsesmedlemmer skal melde deres kandidatur igen. Betina, Peter Mikael, Lars og Rikke stopper.
  • Frist for opstilling som kandidat d. 16/3. Lisbeth skriver ud på Aula.
  • Gerne kandidater fra de forskellige afdelinger. Vi mangler pt en fra Nordlys.

 

Nyt fra medarbejdere:

Helle – generelt er vi lidt udfordrede på ledelse, hvilket der er forståelse for. Turbulent tid med corona og højt fravær. Dejligt med beslutningen om, at vikarer mødte ind om morgenen i perioden med højt fravær.

René – understreger, at skolen har gennemgået en periode med store udfordringer i form af corona, sammenlægning med Svanemosegårdsvej, Per´s sygefravær, den medfølgende påvirkning af ledelsessituationen og den påvirkning det igen har haft på resten af organisationen. MED har talt om hvordan vi kan optimere samarbejdet mellem matrikler, spor og faggrupper. Denne proces håber vi der snart kommer glid i. Udfordringer for matriklerne, at ting er mere besværlige på grund af afstand til hovedskolen, sekretariat og materialer. Svanemosegårdsvej er ikke optimal som ramme om dagbehandlingen. APV på sidste personalemøde kan danne ramme for det videre arbejde i afdelingerne og arbejdet med skoleplanen. Pt fokus på drift fremfor visioner. 

Nyt fra ledelsen:

Henrik er meget enig i de udfordringer Helle og René pointerer. Der venter flere arrangementer for personalet her i foråret, som del af at få tilført ny energi. Pers sygeforløb er ikke afklaret pt, men det forventes, at Henrik er fungerende skoleleder indtil sommerferien. Udvalg i kommunen er i gang med at beskrive hvad dagbehandling på Frederiksberg skal være i fremtiden, hvilket kan danne fundament for vores arbejde på den front. Peter Mikael foreslår et visionspapir på de forskellige matrikler.

Nyt fra formanden:

Intet nyt.