Referat fra skolebestyrelsesmøde d. 01-11-2021
Deltagere: Peter Mikael Hansen, Eric Longin, Helle Bjerregård, Betina Shange, Rikke Rask, Lars Kragh Hansen, René Schmidt, Helle Rasmussen, Per Mikkelsen
Afbud: Barbara Petersen, Henrik Gerlufsen
Referent: Lisbeth Danielsen
1 Elevrådet
Elevrådet har på deres møder blandt andet talt om forbedringer i skolegårdene og ønsker til eftermiddagsklub
A – Skolegårdene
- Nettet på boldburet i piratgården skal flyttes
- Holde orden på cyklerne, et system
- Flere og bedre gynger i piratgården
- Trambolinen og gyngerne i piratgården går hele tiden i stykker
- Grønnegården små fodboldmål
- Snurretoppe
- Legeredskaber udenfor, værktøj, gravko og små fodboldmål til hønsegården
Toiletterne i omklædningsrummene er ulækre.
Elevrådet sender to elever til Frederiksberg Ungeforum
Elevrådet har sendt høringssvar vedrørende Fremtidens Skole og fået svar fra forvaltningen
B Eftermiddagsklubben
- Tages op på et senere møde.
2 Budget og økonomi
Tendenserne de samme som sidst.
Bestyrelsen finder det yderst problematisk, at de besparelser, som vi undgik på skolen, nu er lagt over på den almene skoleramme på trods af løftet om, at besparelserne ville blive lagt på den fulde ramme.
Bestyrelsen beder ledelsen om at prioritere elevrådets ønsker i budgettet. Med hensyn til elevrådets kritik af toiletterne, så nævnes det, at er al rengøring er udliciteret. Der hersker generel utilfredshed med rengøringen på skolen. Peter Mikael indstiller til, at skolen ansætter en medarbejder til ekstra rengøring af toiletterne og på den måde imødekommer elevrådet. Per tager kontakt til jobcentret.
3 Status på Mellemformer
Vejledningen fra Undervisningsministeriet matcher ikke planerne med mellemformerne på Frederiksberg, blandt andet indeholder ministeriets vejledning bredere muligheder og former.
Der hersker generel stilstand i forhold til projektet.
Bestyrelsen ønsker fortsat at være sparringspartnere på projektet. Per har modtaget invitation til forældrebestyrelsen om at sende en repræsentant til følgegruppen. Per sender invitationen rundt efter mødet.
4 Nordlys + Svanemosegårdsvej
Svanemosegårdsvej – Bjarke, som er konstitueret afdelingsleder, har formået at skabe struktur og ro og har fået ansat nye medarbejdere i afdelingen. Der er samtidig kommet flere nye elever.
Nordlys – er presset på plads, da vi løbende får visiteret elever også til Nordlys. Henrik er på orlov indtil videre og har derudover været konstitueret leder gennem en lang periode hvilket betyder, at medarbejderne derovre savner ledelse. Camilla har pt det ledelsesmæssige ansvar for Nordlys indtil Henrik er tilbage, men har samtidig andre opgaver.
Per ønsker en grundig evaluering af satellitterne, da de har mange fordele, men er ledelsesmæssigt udfordrende. René understreger, at de også bliver sårbare fordi de er adskilt fra hovedskolen. Rikke savner, som forælder, systematik, nærhed og helhed i arbejdet og kontakten til forældre. Nævner dog stadig det vigtige i at have et adskilt ungdomsmiljø. Per nævner vigtigheden af, at et sådant miljø placeres i nærheden af et alment ungdomsmiljø, som man kan integrere sig i.
René understreger, vigtigheden i at der i satellitterne er en leder at gå til.
Vi har sammenlagt fået visiteret 19 elever siden sommerferien.
Bestyrelsen bakker op om evalueringen af satellitterne og opfordrer til, at den bliver igangsat så hurtigt som muligt. Det er vigtigt, at Henrik er en del af evalueringen, så den vil blive startet op når han er tilbage.
Helle B nævner, at vi skal huske i vores diskussioner, f.eks. også på debatmødet, at en af vores udfordringer er at få eleverne videre på ungdomsuddannelser.
5 Debatmødet d. 9/11
Peter Mikael opfordrer til at møde op og deltage. Bestyrelsen er arrangører og Erik understreger vigtigheden af at bestyrelsen optræder politisk neutralt når vi inviterer. Bestyrelsen har en snak om fordeling af roller på mødet. Peter Mikael er med i paneldebatten som partimedlem. Helle B byder velkommen på bestyrelsens vegne. Formålet med mødet er, at forældrene har mulighed for, at komme og møde deres lokale kandidater.
6 Konference om inklusion og mellemformer
Punktet er udsat til næste møde.
7 Valg til skolebestyrelsen – herunder kontaktforældre
Vi modtager materiale vedrørende valget umiddelbart efter nytår. Man vil i år kunne stemme digitalt. Den nye bestyrelse tiltræder 1.8.22. Der er 4 pladser på valg. Interesserede forældre opfordres til at henvende sig til bestyrelsen hvis der er spørgsmål.
8 Høringssvar Fremtidens Skole
Per har lavet udkast, som bestyrelsen forholder sig til. Udkastet sendes rundt på mail og feedback sendes senest torsdag. Elevrådet har sendt deres svar.
9 Medarbejderne
Lærerne – der har været afholdt møde med medarbejderne på Svanemosegårdsvej, hvor der er kommet ro på
MED-udvalget er udvidet med repræsentanter fra satellitterne, hvilket kan være med til at bevare sammenhængen mellem dem og hovedskolen.
Pædagogerne – der har været ansættelsessamtaler til Svanemosegårdsvej. Stillingen bliver genopslået på grund af for få kvalificerede ansøgere.
10 Ledelsen
Stillingsopslag til pædagoger, udgående medarbejdere og vejledere med primær tid på skolen. Brede erfaringer ønskes indenfor de forskellige områder. Der har været afholdt samtalerunder omkring den ledige afdelingslederstilling. Godt felt med flere kvalificerede ansøgere. Lige nu overvejes om man skal vælge pædagogisk ledelse eller pædagogisk administrativ ledelse.
11 Formanden
Ikke noget nyt.
Kommende møder:
Næste møde mandag d. 6/12-21 med julefrokost bliver holdt på Svanemosegårdsvej og Morten står for maden.