Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat af bestyrelsesmøde 10-10-2023

Referat af skolebestyrelsesmøde Skolen ved Nordens Plads 10.10.2023:

Tilstede: Ditte Wedel- Brandt, Ib Hummelhøj, Helle M. Rasmussen, Cornelius, Helle Bjerregaard, Svend Pørksen, Rebekka Mogensen.

Afbud: Kasper Willems, Ellen Askholm, Anne Wold og Diego d’Ambra

Gæst: Bente Maigaard under punkt 2.

 

Referent: Cornelius 

  1. Nyt fra elevrådet 

Nordlys Elevrådspunkter:

  • Ønske fra Cornelius om bedre varsel næste møde, kommende mødeskema samt bliver sendt til Cornelius. Ditte beklager, at eleverne ikke var informeret i god nok tid. Ditte sender oversigt over alle mødedatoer direkte til elevrådene.

  • Ligeledes efterspørges af dagsorden til skolebestyrelsesmøderne udsendes til elevrådet i bedre tid forud for mødet.

  • Bo kører Nordlys godt og der er en oplevelse hos eleverne af, at blive inddraget fx i forhold til kommende lejrskole.

  • Vanskeligheder med integrering mellem Øst of Vest på Nordlys, kommer nok bare til at tage sin tid. Sådan har det været før.

  1. Økonomigennemgang, herunder budget 2024/25. 
    Administrativ leder Bente Maigaard deltager under dette punkt. 

Bente gennemgik hvordan skolens budget er sammensat samt økonomiprocessen hen over året. (slides indgår som bilag til referatet).

Konklusionen er at vores budget er meget kompliceret at forstå, i det det ikke kun er den enkelte elev, der udløser et nærmere defineret økonomisk bidrag, men en teknisk/administrativ holdfordeling, som bestemmer, om der udløses flere personaleressourcer. Herudover er det en stor udfordring at medarbejdernes udlæg til fx køb af individuelle undervisningsmaterialer, i systemet konteres som personaleudgifter, hvilket gør budgetopfølgning meget svært. Bente arbejder med forvaltningen i kommunen om at få ændret dette. 

På nedenstående billede (fra slides) ses den samlede besparelses effekt i 2023, 2024 og 2025:

Bestyrelsen følger den økonomiske situation, herunder konsekvenserne af besparelserne tæt. Økonomigennemgang igen på januarmødet. 

  1. Principper for skole-hjem-samarbejde – endelig vedtagelse? 

Princippet vedtages med de ændringer, som kom fra MED:

Et medlem af bestyrelsen efterspørger i den forbindelse oplysninger om, hvem som sidder i MED:

Fra ledelsen: Ditte Wedel-Brandt, Kasper Willems, Bente Maigaard, Maj-Britt Lauritzen, Nikolaj Ammentorp Knudsen

På medarbejder siden: Sidsel Line Beier Nielsen (TR for lærerne), helle Munk Rasmussen (TR for pædagogerne), Sally Thestrup (TR for medhjælperne), Lise Holm Svendsen (AMR), Peter Linneman Tange (Nordlys), Kurt Halkiær Conrad (Svanemosegårdsvej)

Kommentarer fra MED:

 

-           Fint at det er blevet væsentligt kortere.

-           Faktaboks – forældreguide. Tilbagemelding – ja og det spiller godt sammen med kun 1 forældremøde.

-           MED ønsker, at der kun skrives ét forældremøde og ikke som foreslået 2. Det skyldes en generel oplevelse af, at det er svært at samle tilslutning til forældremøder, samt at tiden er bedre brugt på individuelle møder. MED efterspørger et bud på, hvad de ikke skal lave, hvis der skal holdes et forældremøde mere om året. Skolebestyrelsen vedtager, at der står ét forældremøde. Ved særlige omstændigheder omkring en klasse, som giver behov for flere møder, findes en pragmatisk løsning.

-           Sociale arrangementer – første og sidste skoledag? MED beder om uddybning. Tanken fra arbejdsgruppen i SB/pæd. forum har været 1. skoledag for de nye 0.årgangsforældre og sidste skoledag for afgangselevernes forældre. Princippet vedtages med en sletning af de 2 arrangementer, så der ikke opstår tvivl.

-           Kontaktforældre. MED er i tvivl om, hvad der menes med kontaktforældre og opfordrer til, at der er tale om trivselsforældre og ikke forældre med en særlig kontakt/repræsentationsfunktion i forhold til personale og ledelse. Skal de repræsentere, skal det være i forhold til skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen uddyber, at der er tale om trivselsforældre samt kontaktforældre til skolebestyrelsen.

Skolebestyrelsen takker for feedback og vedtager nye principper. Princippet tages op igen om et år til evaluering.

  1. Siden sidst fra ledelsen, herunder orientering om nyansættelser og rekrutteringssituationen

  • Ditte fortæller, at der lige nu kun er 3 vakante stillinger på skolen. Da skoleåret startede var der 18 vakante stillinger, hvilket er flere end sædvanligt ved skoleårets stat.

Ditte fortæller, at ledelsen har brugt meget tid på besættelse af stillingerne. Det har taget tid fra ledelse tæt på medarbejderne, hvilket der er et stort ønske om. 

Samtidig har der været pres på mange teams grundet manglende kollegaer.

Det har desværre på trods af medarbejdernes gode arbejde for at undgå det, haft en negativ effekt på nogle elevers trivsel i de ramte klasser.

Det har igen ført til forståelig kritik fra forældrene, hvilket også kan presse nogle medarbejdere.

Ledelsen er meget opmærksomme på at dette ikke må blive en dårlig spiral og har fx fokus på, hvordan vi tager godt i mod de nye medarbejdere, så de bliver og falder godt til.

Et medlem af bestyrelsen udtrykte utilfredshed med ikke at have følt sig godt nok informeret om personalesituationen, herunder mængden af sygemeldinger og opsigelser. 

Andre medlemmer af bestyrelsen udtrykte, at de har følt sig godt informerede.

Der er et fremadrettet ønske fra den første forælder om, at referaterne indeholder flere detaljer, så der ikke kan opstå tvivl om, hvad bestyrelsen er informerede om. Ligesom hun gør opmærksom på at referaterne ikke ligger opdaterede på hjemmesiden og anmoder om at de gøres tilgængelige for alle.

  • I år skal alle skoler holde en temperatur på ca. 20°C. Ditte har på skolens vegne ansøgt om, at vi kan fritages. Dels pga. vores elevers særlige sensitivitet både i forhold til temperaturer, men også fx i forhold til at skulle have ekstra tøj på.

Dels særligt i ”Huset”, hvor vi har en del elever, som i lighed med børn i daginstitutioner sidder en hel del på gulvet og ikke selv er i stand til at regulere, om de har det for varmt eller koldt.

Dette er blevet efterkommet i forhold til Huset, men afvist i forhold til resten af skolen.

Det kan være svært at ramme en bestemt temperatur i så gamle bygninger, som vores, men Nikolaj vil skrive ud med gode råd.

  • I år har vi som noget nyt indført MED-eftermiddage i mandagsmøderækken. 

Formålet er, at medarbejdersiden i MED får en direkte dialog med skolens medarbejdere, så repræsentationen og oplevelsen af medindflydelse stiger. Medarbejderrepræsentanterne (Helle og Ib) fortæller, at den har været afholdt for første gang og at det gik godt og med et stort fremmøde.

 

 

  • Der er fortsat fælles uddannelse for alle medarbejdere i mentalisering med Center for mentalisering. Der er også fælles opsamling på sidste års kursusgange i Low Auousal. I år har vi ikke nogen udefra, men vedligeholder/arbejder i dybden med det, vi har lært sidste år.

  • Et medlem af bestyrelsen efterspørger at Skolebestyrelsen oprettes som gruppe på AULA, så det sikres at hele Skolebestyrelsen får de mails, der er sendt til Skolebestyrelsen. 

Der tales om, at skolebestyrelsen gerne vil lave arrangement for forældre. I første omgang om Low arousal. 

Eric påtager sig opgaven at kontakte Autismeforeningen på Frederiksberg for at drøfte et samarbejde om et sådant arrangement, afholdt på skolen. Ditte byder gerne ind.

  1. Forældrekontakt- og aktiviteter – drøftelse af formål, indhold og evt. nedsættelse af arbejdsgruppe 

Orienteringer fra medarbejdere og andre bestyrelsesmedlemmer – Helle orienterer om stiftende generalforsamling i forældrenetværket under Skole og Forældre.

  1. Opfølgning på sag fra sidste møde vedr. støttetimer – udgår, da der ikke er noget nyt.

  2. Næste møde – punkter til behandling
    Opfordring til at bestyrelsens medlemmer sender emner til dagsorden til Helle, som mødes og drøfter dagsorden med Ditte ca. 10 dage før mødet.  

  3. Eventuelt

 

 

Dokumenter

Økonomi SB 111023 (003).pdf

Shape Created with Sketch.